Industri og Erhverv

Vent ikke på lykken

Hvert sekund vi venter på lykken, er et sekund vi kunne have brugt på at skabe den. De lykkeligste mennesker er hverken de heldigste, de rigeste eller de smukkeste, men dem der gør en indsats for at skabe sig et godt liv. Så hvis vi vil skabe vores egen lykke, skal vi starte med at gøre det til en prioritet i livet. Nu!

For at vi kan fylde gode oplevelser ind i vores liv, og derigennem skabe positive følelser, så skal vi have et solidt fundament at bygge på. Dette fundament er baseret på, at vi er i kontakt med vores følelser. Undertrykkelse af følelser føles ikke kun ubehageligt, det er også skadeligt for os. Hvis vi derimod lærer at være åbne omkring vores følelser, styrker det vores glæde og reducerer samtidig stress. Faktisk lader det til, at jo bedre vi er til at udtrykke vores følelser, jo længere lever vi.

Da tanker skaber følelser og positive følelser fører til lykke, kan vi forbedre vores liv markant, blot ved at anerkende og dyrke de positive begivenheder, der allerede omgiver os i livet. Det er dog langt fra ligegyldigt, hvordan vi fremmaner de positive følelser. For at undgå, at mere vil have mere, har vi brug for redskaber, der genererer mere end et øjebliks glæde. Det handler om at være til stede i nuet, anerkende og tilgive fortiden og tænke optimistisk på fremtiden.

Vis mere

Relaterede nyheder

Back to top button